Julehyggen er sikret for hele familien med Komediehusets julefortælling om de tre stadsnisser og deres eventyr. Læs en ny historie hver søndag i advent.

I år har Horsens’ helt eget Komediehuset sørget for en helt særlig julegave til alle horsensianere, der elsker en god julefortælling, små som store. Hver søndag udkommer en ny historie om de tre stadsnisser, Mattis, Troldur og Sinne, lige i tid til højtlæsning. Husk pebernødder og andre julegodter.

Historierne foregår i Horsens, og er skabt med udgangspunkt i Horsens af horsensianere og godtfolk med horsensianske rødder.

I kan opleve de tre stadsnisser i levende live når Komediehuset laver løjer på Søndergade udvalgte datoer i december. Se, hvornår I kan møde drillenisserne på spothorsens.dk/jul.

1. Advent: Nisserne og Julelys-mysteriet

Alle ved, at nisser sover det meste af året, for at de i december kan være vågne alle dage og nætter op til jul.

De vågner først fra deres sommersøvn, når de sidste blade falder af træerne, og alle blomster kryber i jorden. Indtil da ligger de i underjordiske huler eller oppe på loftet, i en fjern krog, hvor ingen kommer.

Netop denne dag faldt det sidste blad, brunt og sprødt mod jorden. Og i samme øjeblik som bladet faldt, slog tre nisser øjnene op på loftet af et gammelt hus midt på gågaden.

Det var byens gamle rådhus, hvor nisserne havde lavet deres hule bag en urskive i klokketårnet. Derfra kunne de holde øje med alt, der skete i byen. Og det var ikke så lidt.

Nisserne havde boet i det gamle rådhus i over 160 år. Siden huset var helt nyt. Nu var det slet ikke rådhus mere. Der var blevet bygget et stort rødt rådhus næsten lige ved siden af. Og det skulle vist også snart skiftes ud…

De tre nisser var bynisser, og deres opgave var at se til, at alt gik ordentligt for sig i den søde juletid, og hvis der opstod problemer, skulle de bruge alt deres nissekløgt på at få løst det hele inden jul. For det var deres nissepligt.

De tre nisser var af samme nisseslægt men meget forskellige. Den ældste hed Mattis, han var næsten 500 år gammel. Han var knoklenisse og meget stærk. Hans fætter Troldur på 415 år, var klog og snu og det skyldtes nok, at han var i familie med de islandske troldnisser, der lever i de sneklædte fjelde højt mod nord.

Den sidste nisse, Sinne, var grødnisse og grankusine til de 2 andre. Sinne var kun lige blevet 388 år.

Efter de mange måneder i sommersøvn havde nisserne travlt med at børste støvet af deres tøj og strække deres kroppe, da en brevdue landede på taget af det gamle rådhus.
”Så’ der juleme’ julepost!” udbrød Mattis, og i fire hurtige klatrebevægelser var han oppe på taget. Mattis’ far havde nemlig været kravlenisse.

De tre nisser kiggede noget på brevet, der var fra selveste byens borgmester, Søren Petersen. Der stod kun et eneste ord: ”Hastesag”. ”Vi må hellere tage hen til borgmesteren hurtigere end hurtigt!” sagde Sinne. Og ups vips var de på vej.

 

Mattis, Troldur og Sinne hjælper borgmester Søren Petersen med at få byens julelys til at lyse. Illustrator: Sally Rud

Borgmesteren var en rigtig borgmester med borgmesterkæde om halsen og fint kontor med udsigt over hele byen. Han havde mange vigtige opgaver og var normalt en glad mand. Men netop denne dag så borgmesteren meget bekymret ud, og på hans kontor flød der med kasser og julelyskæder i store filtrede bunker.

”Mattis, Troldur og Sinne, i må hjælpe mig. Jeg er i knibe. I aften skal alle julelysene i byen tændes. Det er en af mine yndlingsdage, for det er nemlig borgmesteren, der får lov til at trykke på knappen, som tænder alle lysene. Men men men de virker ikke…” sukkede borgmesteren og kiggede ud af vinduet, hvor man kunne se julekæderne, der hang på kryds og tværs over gaden.

”Hvorfor virker de ikke? ” Spurgte Nisse Sinne.

”Jeg ved det ikke! De har virket i mange år. Og de har altid været med til at gøre dagene i december lidt mindre mørke og grå. Vi kan ikke undvære dem. I må tage ud for at finde fejlen. Den skal findes inden i aften. Hvad vil folk ikke tænke, hvis borgmesteren trykker på knappen, og der ikke sker noget. Folk vil jo tro, at jeg ikke dur til mit arbejde,” sukkede Søren Petersen og så meget bekymret ud.

”Den ordner vi”, sagde Mattis, og trip trap træsko var de tre nisser ude af borgmesterens kontor.

Nisserne brugte hele dagen på at kravle rundt i tagrenderne højt oppe over gaderne. De gik på line hen af de lange ledninger med julelys og tjekkede, om alle pærerne nu sad ordentligt fast og ikke var sprunget.

Men alt var i fineste julelyskæde orden. Fejlen måtte være et andet sted. Men hvor? Der var stille rundt om grødfadet den eftermiddag, for alle nisserne tænkte, så det bragede i det gamle rådhustårn. Snart var det aften, og nisserne var triste. Hvordan skulle de dog kunne hjælpe Borgmesteren. Pludseligt udbrød Troldur: ”Vi må spørge el-nissen Elmer. Han ved alt om strøm og elektricitet. ”

Nisserne samlede sig i en rundkreds og slog deres huespidser sammen. Med et eneste trylleslag stod de tre nisser ude på den gamle transformatorstation. Det er der strømmen kommer fra. Og der boede elnissen Elmer.

”Juletræskæder der ikke virker siger i? Hmm mystefystisk. ” Elmer gik rundt og kiggede på hundredvis af tavler med lamper og målere, der fortalte ham om, hvor meget strøm byen brugte. ”Nej alt ser helt normalt ud, jeg kan desværre ikke hjæ….” Mere nåede Elnissen ikke at sige, for da begynde en lille rød lampe at blinke. ”Bip bip bip” sagde det overalt på transformatorstationen.

”Aha!”, udbrød Elmer. ”Det er den lille vandmølle, der laver strøm fra vandet i Bygholm sø. Det er der, den er gal. I må tage derud og se efter”. Nisserne slog huespidserne sammen endnu engang og tog afsted ud til vandmøllen.

På samme tid var borgmesteren meget nervøs. Han stod på torvet og kiggede på alle de mennesker, der var kommet for at se ham tænde byens julelys. ”Hurra hurra” råbte folkene, for de var så spændte. Borgmesteren svedte, selvom det var koldt. ”Ti, ni, otte..” Folk på torvet begyndte at tælle ned, og borgmester Søren Petersen kiggede på lysknappen foran ham og tænkte: ”Bare nu nisserne når det”.

Selv helt ude ved vandmøllen kunne nisserne høre folk, der talte ned inde på torvet, så nu havde nisserne travlt. De kunne se, at vand-hjulet ikke kørte rundt.

”Hjælp-rap, hjæælp, min vinge sidder fast” rappede en and, som på sin morgensvømmetur var kommet i klemme i hjulet, så det ikke længere kunne lave strøm. ”Fem, fire ,tre..”

Mattis sprag ud i den kolde sø, så han stod i vand til navlen, og han brugte alle sine kræfter på at holde vandhjulet tilbage, så Sinne og Troldur kunne trække den stakkels and fri. Den baskede op i ren glæde og rappede: ”taaak taaak,” idet den forsvandt. Og med et ordentligt hiv satte Mattis vandhjulet i gang, så det snurrede hurtigere, end det nogensinde havde gjort.

På torvet var folk færdige med at tælle ned, og Borgmesteren Søren Petersen lukkede øjnene og håbede på det bedste. ’Klik’. Han trykkede på knappen. Først skete der ingenting. Der var helt stille på torvet. Men så – pludseligt – tændes en, to, tre, ja flere tusinde julelys over hele byen. ”Neiii”, ”åhh”, ”ihhh” udbrød folk og klappede af lysene og af borgmesteren. For det syntes folk i byen vel nok var god juleunderholdning. ”Pyha” viskede borgmesteren ”tak nisser”.

Og sådan gik det til, at julelyset skinnede smukt over hele byen – ganske som det plejede…

Glæd dig til endnu en historie om de tre stadsnisser på næste søndag.