Julehyggen er sikret for hele familien med Komediehusets julefortælling om de tre stadsnisser og deres eventyr. Læs en ny historie hver søndag i advent.

I år har Horsens’ helt eget Komediehuset sørget for en helt særlig julegave til alle horsensianere, der elsker en god julefortælling, små som store. Hver søndag udkommer en ny historie om de tre stadsnisser, Mattis, Troldur og Sinne, lige i tid til højtlæsning. Husk pebernødder og andre julegodter.

Historierne foregår i Horsens, og er skabt med udgangspunkt i Horsens af horsensianere og godtfolk med horsensianske rødder.

I kan opleve de tre stadsnisser i levende live når Komediehuset laver løjer på Søndergade udvalgte datoer i december. Se, hvornår I kan møde drillenisserne på spothorsens.dk/jul.

3. Advent: Nisserne og Julehjulet

Det var december, og det var morgen. Kirkeklokken og rådhusuret faldt i slag, og mågerne var så småt begyndt at vågne. Ellers var alt stille, mørkt og tyst i byen – næsten.

På byens gamle rådhus, hvor bynisserne Mattis, Troldur og Sinne havde lavet deres nissebo bag en urskive i klokketårnet. De havde næsten ikke sovet, for på byens torv var der stillet et kæmpe stort Julehjul op. I ved, sådan et som de har i alle større byer, hvor man kan sidde i små vogne, og køre rundt og rundt. Det lyste og drejede, så det var en fryd – Men det skinnede altså lige ind i nissebo, så det lignede en varm sommerdag, og det fik nisserne ikke meget søvn ud af.

De tre nisser var bynisser, og deres opgave var at se til, at alt gik ordentligt for sig i den søde juletid, og hvis der opstod problemer, skulle de bruge alt deres nissekløgt på, at få løst det hele inden jul.
For det var deres nissepligt. Men det var meget svært, når man ikke havde fået lukket et øje hele natten.

De tre bynisser kunne næsten ikke komme ud af nissenattøjet.

Men netop som de endeligt havde sat sig til morgengrøden, hørte de en sælsom lyd:

”Puddr puddrr.” Det var brevduen, der landede oppe på taget.

”Så der juleme’ julepost!” udbrød Mattis, og i fire hurtige klatrebevægelser var han oppe på taget. Mattis’ far havde nemlig været kravlenisse.

På brevet var der et frimærke fra Grønland – så det måtte være vigtigt.

”Kære nisser – ho ho – i dag får I besøg – ho ho – fra Nisseskolen I Grønland – ho ho – 24 ungnisser skal i 24 timer følge I tre kloge nisser –  hoho – så de kan lære, hvordan man er en rigtig bynisse – ho ho – god fornøjelse – hilsen Julemanden – ho ho ho”

”24 nisser!” udbrød Sinne ”det var mange….”
Mere nåede hun ikke at sige, for da hørtes lyden af 48 træsko på vindeltrappen op mod nissebo.

De små nisser var allerede ankommet, og de fyldte hele loftet. Med et var der 240 pilfingre i gang over det hele; de kravlede, drillede, pillede, larmede og sang julesange, så mågerne lettede fra tagene – og der skulle ellers meget til.

”Stoooppp. Holdt!” råbte Matis.

”Giv mig den hue, det-det-det må man ikke! Det er absolut forbudt!” råbte Troldur, ”nu skal alle nisser ud i byen og se, hvorledes man opfører sig – som bynisse skal man jo sørge for at…..”

”Jaaaaaa” råbte alle nisserne – og inden Troldur, Mattis og Sinne kunne stoppe ungnisserne, havde de drejet deres hue en halv omgang, så de blev usynlige. Det havde de lige lært på nisseskolen.

”HOV HOV! I skal vente på os!” Men det var for sent. Nisserne var allerede langt væk og spredt over hele byen.

De red på jernkalven. Puttede salt i sukkerskålen på caféerne, så de smarte folk fik kaffen i den gale hals. De byttede om på rødt og grønt i lyskrydsene, så trafikken gik som smurt. Og lavede tryllesne, så de kunne kælke i trappeopgangene.

Hele byen stod på den anden ende, og ingen anede, at grunden til alt trængslen og alarmen var 24 små drillenisser, der ovenikøbet var usynlige.

De 24 små drillenisser og det store julehjul. Illustrator Sally Rud

Hvis man har prøvet at fange en usynlig nisse, ved man, at det er noget af det sværeste, man kan foretage sig op til jul. Og selv de tre bynisser; Mattis, Troldur og Sinne var lige ved at give fortabt.
Troldur var en lille hidsigprop, og med sin krop gjorde han et hop, imens han udbrød: ”De uartige små drillenisser, de skulle have ris i rumpen!”

”Ris!” Udbrød Sinne, der jo var grødnisse af 1. grad.

Hun havde fået en ide til, hvordan de kunne få samling på de 24 vildnisser. Hun skyndte sig hjem til Nissebo og lavede en stor gryde med den sødeste grød. Og hurtigere end man kan nå at stave til Risengrød-med-kanel-og-smørklat, sad de 24 drillenisser artigt parat med deres nysnittede grydeskeer.

Da alle nisser sad og smaskede ved grødfadet, hørte de pludseligt mistænkelige lyde fra torvet, hvor det store julehjul stod.

De satte hurtigt den ene træsko foran den anden, og da de nåede til torvet, kunne de se, at julehjulet for en gangs skyld stod helt stille. Der plejede ellers at være stor trængsel og alarm omkring hjulet, for alle i byen ville gerne prøve det. Men nu var det simpelthen gået i stå.

Et barn sad med sin mor i hjulets øverste vogn og kunne hverken komme frem eller tilbage, eller op eller ned. Og det var der jo ikke så meget ved.

Julehjulsmanden – altså ham der styrede hjulet – kløede sig i nakken og vidste hverken ud eller ind.

Men det gjorde de 24 små nisser. De havde netop færdiggjort ”Kravlenisseteknik for begyndere” på nisseskolen, og ’ups vips’ stod de skulder ved skulder og lavede en 24 meter høj kravlenissestige.

Så kunne barnet og den grædende mor klatre hele vejen ned.

”Én gang til, én gang til” råbte barnet, der havde haft det mægtigt skægt. Men det synes moren ikke var god ide, for voksne kan ikke klare så meget spænding på en dag, som børn og nisser kan.

Og sådan gik det til, at de 24 smånisser fik deres bynissebevis. Og julehjulet snurrede og drejede – ganske som det plejede.

Glæd dig til endnu en historie om de tre stadsnisser på næste søndag.

Læs også de to sidste historier: 1. Advent: Nisserne og Julelys-mysteriet og
2. advent: Nisserne og kirkerottens hemmelighed