Så er der datoer for forårets to festlige Kamæleonkoncerter for hele familien. Kamæleon Koncerter er sprællevende musik for børn i alderen 4-9 år.

Topprofessionelle grupper står klar til at tage det unge publikum med storm, når der inviteres til Kamæleonkoncert. Forårets koncert byder på musik, der er inspireret af reggae, folkemusik, pop, rock og jazz. Efter koncerten kan børnene få lov til at kigge nærmere på instrumenterne og få en snak med musikerne, hvis de har lyst.

 

Ohn Dohn Dehn Brass Band

Søndag den 15. april kan hele familien opleve Ohn Dohn Dehn Brass Band i Gedved Kultur- og Medborgerhus.

Der bliver spillet op til fantasien, når Ohn Dohn Dehn vender op og ned på børnerim og remser og lader dem indgå i en grov blanding af New Orleans jazz og dansk folkemusik. Ohn Dohn Dehn er en eksplosiv blanding af messingblæsere, trommer, percussion og megafonsang. Det er forrygende, forfinet og finurligt, men først og fremmest sjovt.

Hvornår: 15. april 2018 kl. 14.00.
Hvor: Gedved Kultur- og Medborgerhus, Egebjergvej 1, 8751 Gedved
Pris: 20 kr. pr barn/voksen

Du kan købe din billet i forsalg her eller købe den i døren på selve dagen.

Arrangør

Kamæleonkoncerter arrangeres af Kultur og Eventafdelingen, Horsens Kommune, i samarbejde med den selvejende institution LMS (Levende Musik i Skolen), Gedved Kultur- og Medborgerhus, Brædstrup Bibliotek og Horsens Musikskole.

Hvis du har spørgsmål til koncerterne kan du kontakte Kultur og Eventafdelingen på [email protected] eller 7629 2310.